UNDERVISNING

9. klasse, 10.klasse eller 10. årgang? Teater, Musik eller Comedy?

Uansat hvad du vælger, garanterer vi undervisning, hvor det boglige og det kreative i fagene kombineres på kryds og tværs, så du både opnår større læring og fordybelse.


Forestillinger


Fælles forestilling

I de 2 uger op til efterårsferien arbejder alle skolens elever og lærere sammen om opsætningen af en stor fælles teater og musik forestilling. Alle elever kommer til at medvirke i forestillingen som musikere, skuespillere eller dansere, og der arbejdes derfor med store billeder og sceniske virkemidler.


Resultatet af den fælles forestilling bliver 4 forestillinger på blot 2 dage, og de trækker som regel fulde huse. Både kommende og tidligere elever, lokale beboere, familie og venner kommer for at se showet. Fællesforestillingen fungerer desuden som en forløber for de mere intensive og længerevarende holdforestillinger, eleverne laver senere på året.

Holdforestilling og Holduger

Hvert hold har 6 uger, som udelukkende består af holdundervisning med de lærere, der er tilknyttet holdet. Der lægges vægt på en tematisk og projektorienteret undervisningsform, hvor der i vid udstrækning arbejdes på tværs af faggrænser, og hvor eleverne får mulighed for at arbejde i dybden med forskellige emner. Det er et mål at give eleverne indblik i forskellige arbejdsmetoder, så de senere føler sig på sikker grund i mere selvstændige projektforløb.

 

I to af ugerne færdiggøres og opføres holdets teater og musik forestilling. I ugerne op til forestillingsugerne er der i dansktimerne arbejdet med forfatter, tid, genre, samtid m.m. I musiktimerne arbejdes med musik og sang til forestillingen. I teatertimerne arbejdes med karakterarbejde og indstudering.

 

 

VOSTRUP. SAMMEN KAN DU MERE